2 min læsetid

Et nyt kapitel for Gromas: Tak for 25 år med Vibeke og Søren Agerbæk

Et nyt kapitel for Gromas: Tak for 25 år med Vibeke og Søren Agerbæk

Den 31. maj 2026 markerede afslutningen på en betydningsfuld epoke i Gromas' historie. Efter 25 år som ejere har Vibeke og Søren Agerbæk nu officielt givet stafetten videre og sagt farvel til den virksomhed, som de gennem et kvart århundrede har været med til at udvikle, styrke og forme.

Gennem årene har Gromas udviklet sig i takt med markedets behov, men én ting har været konstant: ønsket om at levere kvalitet, faglighed og stærke relationer til både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Det fundament er blevet skabt gennem mange års dedikeret indsats fra Vibeke og Søren.

"Det har været en helt særlig rejse at være en del af Gromas gennem de seneste 25 år. Vi har oplevet både forandringer, udfordringer og store milepæle, men vigtigst af alt har vi haft fornøjelsen af at arbejde sammen med dygtige medarbejdere, loyale kunder og stærke samarbejdspartnere. Det er menneskerne omkring virksomheden, der har gjort rejsen værdifuld,"

Søren Agerbæk, tidl. Ejer og CEO.

Afskeden blev markeret ved en intern fejring sammen med medarbejdere og den nye ledelse, hvor der blev sat ord på de mange år, Vibeke og Søren har dedikeret til virksomheden. Afskeden blev præget af både taknemmelighed for de mange år hos Gromas og forventning til det nye kapitel, der nu venter Vibeke og Søren, hvor de får mulighed for at prioritere nye interesser og mere tid med familien.

Fra den 1. juni 2026 er det Thomas Peter Mundeling Nielsen, der overtager virksomheden som ejer, mens Lasse Mølskov tiltræder som administrerende direktør. Sammen skal de stå i spidsen for næste kapitel i Gromas' historie.

For kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere betyder ejerskiftet først og fremmest kontinuitet. Gromas bygger videre på de stærke værdier og den faglige stolthed, som har kendetegnet virksomheden gennem de seneste 25 år, samtidig med at der skabes nye muligheder for vækst og udvikling.

Messenger_creation_8A3E15A4-9BCF-4751-82DC-DC021B6568DB

 

Som ejer og CEO gennem 25 år har Søren stået i spidsen for den udvikling, der har gjort Gromas til den virksomhed, den er i dag. Med sin store erfaring fra branchen og indgående forståelse for produktion og fremstilling har han været en vigtig drivkraft bag virksomhedens udvikling og evne til at levere konkurrencedygtige løsninger til kunderne.

Søren har samtidig været kendt for sin tætte relation til kunderne. Uanset om henvendelsen kom fra en mangeårig samarbejdspartner eller en ny kunde, var døren – og telefonen – altid åben. Hans faglige indsigt, evne til at finde løsninger og fokus på at skabe værdi har gennem årene været med til at opbygge den tillid, som Gromas nyder godt af i dag. Hans lederskab har sat et tydeligt aftryk på både virksomhedens kultur og de værdier, som fortsat vil være en del af fundamentet for Gromas i fremtiden.

Selvom ejerskabet nu er overdraget til en ny ledelse, ser Søren optimistisk på fremtiden:

"Jeg er stolt af det, vi efterlader, og jeg er samtidig fuld af tillid til den fremtid, der ligger foran Gromas. Virksomheden står på et stærkt fundament, og jeg er overbevist om, at nye kræfter vil videreudvikle den med respekt for de værdier, der har været med til at skabe dens succes. Jeg glæder mig til at følge Gromas' fortsatte udvikling – denne gang fra sidelinjen."

Som virksomhedens økonomichef har Vibeke gennem årene haft et sikkert greb om økonomien og bidraget til den stabilitet, som har været en vigtig del af Gromas' udvikling. Men Vibekes rolle rakte langt ud over tallene. Som et velkendt ansigt på kontoret havde hun fingeren på pulsen i hverdagen, et skarpt blik for detaljerne og en evne til at sikre, at aftaler blev fulgt til dørs – ofte med sin trofaste pen inden for rækkevidde.

Hos Gromas ønsker vi at rette en stor tak til Vibeke og Søren Agerbæk for deres engagement, lederskab og mangeårige indsats. Deres aftryk på virksomheden vil fortsat være en vigtig del af fundamentet for fremtiden.

Tak for 25 gode år! Vi ønsker jer al mulig held og lykke med jeres nye kapitel.

Vil du vide mere? 

Kontakt, Lasse Mølskov, på +45 51 15 51 07 eller udfyld kontaktformularen herunder.

Kontakt
Lasse-4