Vi ved, at innovation og kvalitet går hånd i hånd. Derfor har vi netop investeret i en ny målemaskine fra Zeiss - den avancerede ZEISS CONTURA, som anvender den nyeste software CALYPSO 2024. Dette er en vigtig tilføjelse til vores allerede omfattende maskinpark og en del af vores strategi om løbende at opgradere og modernisere vores udstyr. Med denne investering styrker vi vores position som en pålidelig leverandør af metalkomponenter til nogle af de mest krævende industrier.
Som en del af Gromas’ løbende investeringer i moderne produktionsudstyr har vi netop tilføjet en ny ZEISS CONTURA målemaskine til vores kvalitetskontrol. Denne avancerede maskine gør os endnu bedre rustet til at levere præcise og pålidelige målinger, som sikrer, at vores komponenter lever op til de højeste standarder.
Den nye maskine bygger videre på styrkerne fra vores eksisterende ZEISS-målemaskine, men introducerer samtidig en række innovative funktioner. Blandt de nye muligheder er den opdaterede software, ZEISS CALYPSO 2024, der automatisk genererer inspektionsplaner ud fra PMI-data (Product Manufacturing Information). Dette gør det muligt at spare tid og minimere fejl i opsætningen af målinger. Derudover er visualiseringen af måleresultater blevet opgraderet med ZEISS PiWeb, som tilbyder skræddersyede rapporter og interaktive analyser – en stor fordel for både vores interne processer og kunderapportering.
Med den nye ZEISS CONTURA kan vi også optimere målestrategier og versionere inspektionsplaner, hvilket sikrer en ensartet og dokumenterbar kvalitetskontrol. Kombinationen af vores eksisterende og nye måleudstyr giver os fleksibiliteten til at håndtere selv de mest komplekse opgaver – altid med fokus på kvalitet og effektivitet.
Denne investering understreger vores dedikation til konstant at udvikle vores produktion, så vi kan levere de bedste løsninger til vores kunder.
ZEISS CONTURA er en målemaskine i verdensklasse. Den er udstyret med den nyeste teknologi inden for sensorer og målesoftware, som gør det muligt at opnå ekstrem præcision i både små og komplekse opmålinger. For vores kunder betyder det, at hver enkelt komponent vi leverer, ikke bare opfylder, men ofte overgår de krav, der stilles til præcision og dokumentation.
Med vores innovative ZEISS CONTURA målemaskine kan vi:
1 |
Sikre hurtigere og mere præcise målinger |
2 |
Dokumentere kvaliteten på tværs af alle produktionstrin |
3 |
Reducere risikoen for fejl ved løbende kvalitetskontrol |
Denne teknologi gør os i stand til at håndtere endnu mere komplekse kravspecifikationer, hvilket åbner døre for samarbejde med nye brancher og kunder. Eksempelvis oplever producenter til medicinalindustrien særligt sepcifikke efterspørgsler til livscyklusstyring og lovkrav, som underleverandører af metalkomponenter skal efterleve, for at kunne handle med denne krævende branche.
Vi sikrer derfor altid, at vores løsninger lever op til forventningerne, så vi imødekommer vores kunders krav til kvalitet og præcision, og sikrer løsninger der lever op til de krævende hygiejne- og kvalitetskrav, som industrien kan være underlagt. Læs mere her, og bliv klogere på, hvordan vi servicerer henhholdsvis; Food-, Pharma, Offshore- og Defence industrierne, samt hvilke særlige krav, man skal efterleve som underleverandør for at producere til disse markeder.
Investeringen i ZEISS CONTURA målemaskinen med indbygget CALYPSO 2024 software er ikke en isoleret beslutning. Den er en del af en større strategi, hvor vi kontinuerligt investerer i vores maskinpark for at sikre, at vi forbliver konkurrencedygtige og kan imødekomme de skiftende krav fra vores kunder og deres industrier.
Ved at prioritere moderne teknologi og udstyr kan vi øge vores produktionskapacitet, forbedre effektiviteten og reducere leveringstider, alt imens vi sikrer en stabil og ensartet kvalitet i alt, hvad vi producerer.
Vores maskinpark er sammensat af produktionsudstyr og maskiner der kan afdække et bredt spektrum af opgaver inden for metalbearbejdning – fra CNC-fræsning og drejning til præcisionsmåling og efterbehandling.
Vil du vide mere om, hvad vi kan tilbyde? Vi har samlet en detaljeret oversigt over hele vores maskinpark, hvor du kan få et indblik i vores kapacitet og teknologiske muligheder. Du kan finde listen over vores samlede produktionsudstyr her og se, hvordan Gromas er rustet til at løse selv de mest krævende og komplekse opgaver.
Foruden vores innovative maskinpark, har vi et hold af kompetente mennesker i teamet, der dagligt sørger for, at vores maskiner præsterer det, de skal kunne, mens vi som specialister i spåntagende bearbejdning, svejsning og montage af metalkomponenter har den nødvendige viden til at forstå og imødekomme markedernes krav og behov.
For os er investeringer som denne ikke kun en teknologisk opgradering – det er et løfte til vores kunder. Vi arbejder hver dag på at være mere end blot en leverandør; vi vil være en partner, som bidrager til vores kunders succes. Med ZEISS CONTURA og ZEISS' innovative CALYPSO 2024 software som en fast del af vores moderne maskinpark står vi stærkt, når det gælder om at levere præcise, pålidelige og holdbare løsninger.
Har du en opgave, der kræver høj præcision? Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at finde den rette løsning.